Butik: Bog og Ide
Kortlægning af Danmark og Grønland sampak
kr. 500.00
Den fantastiske historie om kortlægningen af Jordens største og mest utilgængelige ø. Grønland er enestående – også når det handler om kortlægning. Skønt den store ø har været beboet i mere end 4000 år, er der ikke fundet nogen kort produceret af lokale, før Hans Egede i 1721 bosatte sig på vestkysten og begyndte en primitiv kortlægning. Indtil 1700-tallet var de få eksisterende kort udfærdiget af folk, der sjældent havde været i land. Sparsomme kilder blev suppleret af gætværk. Efter Egedes ankomst blev korttegningen fortsat af missionærer, handelsfolk og kartografer på de mange forskellige grønlandsekspeditioner. Dette pragtværk med mere end 200 smukke historiske kort fortæller, hvordan konturerne af Danmark tog form på kort fra 1400-tallet til starten af 1800-tallet. Da var landet efterhånden blevet fuldstændigt opmålt af Videnskabernes Selskab. Bogen giver et overblik over kartografiens historie og præsenterer de centrale opmålingsmetoder, personligheder og kort. Ud over danmarkskort vises kort over danske byer, kolonier, Slesvig-Holsten, Skandinavien samt de nordatlantiske besiddelser. I bogen beskrives også de politiske, kulturelle og teknologiske rammer, som kortene må forstås indenfor. De historiske kort bliver dermed på mere end én måde et billede af Danmark i evig forandring.